Fremtidens naturfag – fremtidens faglighed
For tredje år i træk udbyder Centre for Undervisningsmidler i Danmark tre
regionale naturfagskonferencer "Fremtidens Naturfag" i samarbejde med Dansk
Industri og CAND. I år er fokus på anvendelse af digitale medier i naturfagene i
grundskole og ungdomsuddannelser.
Deltag i konferencen og vær med til at sætte dagsordenen for fremtidens
naturfag.
Tilmelding
Om konferencen
Konferencernes målgruppe og formål:
Undervisere fra grundskole og ungdomsuddannelser, repræsentanter for
virksomheder og andre uformelle læringsmiljøer. Formålet er bl.a. at skabe en
tættere dialog for i fællesskab at fremme interessen for de naturvidenskabelige
fag.
IT i naturfagene – hvorfor og hvordan?
Kan vi forbedre naturfagsundervisningen ved hjælp af digitale værktøjer til
brug i aktiviteter som informationssøgning, simuleringer, dataopsamlinger,
oplevelser og udforskning? Hvordan oparbejder vi en evne til kritisk vurdering
af netbaserede læremidler og virtuelle rum? Hvordan får vi konkretiseret de
metoder og redskaber, der falder ind under denne betegnelse? Indfaldsvinklerne
er mangfoldige, og sigtet med dagen er at formidle nye input og tanker i
naturfagenes digitale verden samt at inspirere til dialog om visioner og
begrænsninger i forhold til den konkrete implementering af IT-baserede
undervisningsmidler.
[Tilbage]
[Op] [Ret] |